Kernesteg

december 20, 2015

Kernesteg

Det sørme, det sandt, december <3
Julen er lige om hjørnet og for mange betyder det hygge og god mad.
Selvom man ikke spiser kød, kan man sagtens være med på de traditioner, vi er opvokset med.
Jeg har hvert år til jul spist noget forskelligt, og prøvet mig frem med forskellige opskrifter.
I 2013 var det Smæskesteg og i 2014 var det disse Butterdejspakker.

I år skal jeg holde jul i Tyskland, med mine gravide søster, hendes mand og hans familie – og selvfølgelig også min mor, bror og hans kone. Så julen bliver helt anderledes end den plejer for mig 😀

Jeg vil lave denne kernesteg til min jul i år, da den er nem, sund og lækker (selvom man ikke normalt forbinder julemaden med at være hverken nem eller sund).

Ingredienser

5-6 kogte gulerødder
150 g. græskarkerner
150 g. solsikkekerner
ca. 70 g. hørfrø blandet med en smule vand
2 hvidløg
½ løg
Rosmarin
Persille
1 tsk. koriander
Et lille nip røget paprika
Salt og peber

Fremgangsmåden

Skær gulerødderne i mindre stykker og kog dem
Blend græskerkernerne i en minihakker og put i en skål
Blend solsikkekernerne og put dem i samme skål
Blend hørfrø med en smule vand og put i skålen
Pres 2 hvidløg, skær løg og tilsæt det
Bland resten af ingredienserne
Når gulerødderne er færdige putter du dem i skålen og blender det hele sammen
Tilsæt eventuelt lidt vand hvis det er for tørt
Smag til med salt og peber

Læg bagepapir i en brødform og mas dejen ned i – prøv at få den så glat som mulig, så bliver den pænest
Bag i ovnen i 200 grader i ca. 30-40 minutter – men hold øje med den, så den ikke brænder på

Tag ud af formen, skær forsigtigt og server til en overdådig (jule)dag 😉

Rosmarinen er med til at gøre den julet synes jeg – derfor kan du overveje andre krydderier, hvis den skal spises på andre tidspunkter.

Velbekommen!

Summary
recipe image
Recipe Name
Kernesteg
Author Name
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)

vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar