Kikærte-omelet

februar 28, 2016

Kikærteomelet

De kloge hoveder siger, at morgenmad er dagens vigtigste måltid. Alligevel er dette for mange inkl. mig selv noget, som bliver nedprioriteret. Personligt synes jeg, at det kan være svært at nå i hverdagen, og derudover er jeg ofte heller ikke rigtig sulten om morgenen.
Men hvorfor er det så vigtigt?
Fordi når vi vågner om morgenen, er ens blodsukker lavt, og vi har derfor brug for energi. Fedt og protein er vigtigt i morgenmaden, da det mætter mere.
Selvom vi i Danmark ofte spiser brød, morgenmadsprodukter og juice til morgenmad, er det faktisk ikke specielt sundt. Derimod bør vi få noget, der i større grad mætter og giver energi. Og derfor er grøntsager allerede fra morgenstunden ikke en dårlig idé!

Denne kikærteomelet er dejlig lækker og fyldig, men kan godt være en stor mundfuld for nogle, og jeg vil derfor gerne eksperimentere med at fryse den, så jeg har til flere dage (dette har jeg dog ikke prøvet endnu, men lover at skrive herinde, når det er prøvet af).

Ingredienser

1 dl. kikærtemel
1 dl. vand
0,5 tsk. bagepulver
0,5 tsk. hvidløgspulver
1 lille gulerod
1 lille løg
Lidt squash
Salt og peber

Fremgangsmåden

Bland kikærtemel i en skål med de andre tørre ingredienser (bagepulver, hvidløgspulver, salt og peber)
Skær derefter grøntsagerne, gulerod, løg, squash i (evt. små) stykker
Bland grøntsagerne med de tørre ingredienser
Hæld derefter lidt efter lidt vand i skålen, mens du rører rundt, så der ikke kommer klumper
Når det hele er rørt rundt, varmer du en pande op med olie (ikke alt for varm) – evt kokosolie.
Hæld blandingen på den den opvarmede pande og lad det stå, til du kan se at kanten begynder at se færdig ud.
Prøv forsigtigt med en spatel at kigge under omeletten – hvis du kan se den har fået en overflade, skal den vendes. Og nu kan det godt være lidt svært!
Jeg plejer at lægge en tallerkenen ovenpå pandekagen og vende hele panden på hovedet (men med en frygt for at noget falder ud og på min hud, dog er endnu intet farligt sket ;-)… Der må findes en smartere måde – måske et skærebræt af træ, der dækker hele panden??)
Når den er vendt, lader du den ligge lidt på den anden side, til du kan se at den ser færdig ud.

Over på en tallerken og spis … Del eller nyd den alene! 😀

OBS: andre grøntsager kan med fordele også bruges!

Den lyserød drik jeg drikker til, er vandkefir 😉 lækkert og friskt!

Summary
recipe image
Recipe Name
Kikærte-omelet
Author Name
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)

2 Comments

  • Reply Syrlig salat med vegansk feta | Mad fra hjemmet | Mad & livsstil februar 15, 2019 at 12:32 pm

    […] Jeg er vild med denne salat. Den er nem at lave og smager rigtig godt. Den bruges dog primært til tilbehør til andet mad, men stadig lækker. Eksempelvis kan den spises til denne kikærteomelet. […]

  • Reply Sød kartoffel pandekager | Mad fra hjemmet | Mad & livsstil april 25, 2019 at 5:07 pm

    […] Som nævnt her på bloggen før, tror jeg ligeledes også på, at det er sundt at spise grøntsager allerede fra morgenstunden af – læs mere her […]

  • Skriv en kommentar