I går var der julefrokost i Dansk Vegetarforening. Det er arrangeret sådan, at alle tager en ret med hver – så der er en masse forskelligt at spise og lidt til enhver smag! Det er super lækkert og inspirerende. Efter bordet med alle madretterne var væk, kom der også dessert. Og ALT var vegansk. Jeg selv griner lidt over, at det er en sjov kontrast til fordommene om, at en vegetar kun lever af salat. Det var i hvert fald ikke tilfældet i går.
Af retter var der bl.a. nogle forskellige (nødde/svampe)-postejer, dhl, frikadeller, kartoffelsalat, sushi osv.
Jeg var selv ret meget i tvivl, om hvad jeg skulle tage med. Der var en konkurrence for den mest dekorative ret – så jeg ville gerne gøre noget ud af det. Det betalte sig også, da jeg vandt konkurrencen! 😀
Jeg medbragte samosaer med karrystegte porrer og hvidkål, samt en salat-dekoration (som kan ses på billedet).
Ingredienserne til samosaerne
2 pakker filodej (kan købes i Irma).
3 porrer
ca. et halvt hvidkål
2 små løg
3 hvidløg
Olie
En masse karry
Lidt chilipulver
Salt og peber
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 grader.
Start med at skære hvidkålet og porrer ud i fine stykker, de må ikke være for store, da de skal kunne være i samosaerne på et skærebræt
Derefter skal løg skæres og hvidløg presses på et andet skærebræt
Når det hele er skæret, så hæld lidt olie i en stor gryde og svits karryen lidt. Det må ikke brænde på, men skal bare lige have lidt varme, da det så udgiver mere smag
Derefter hælder du løg og hvidløg i gryden og svitser, til det begynder at dufte og får lidt farve
Tilsæt derefter hvidkål og porrerne og rør stadig rundt i det, så det hele bliver blandet godt sammen
Det er færdigt, når det bliver “medgørligt” og lidt blødt. Krydr det med lidt mere karry, lidt chilipulver, salt og peber
Smag det til! Tilsæt mere hvis du synes der mangler noget – Stil det på en kold kogeplade og sluk den anden
Nu kommer det sjove – samosaerne skal formes
Filodej fås i firkanter, som skal klippes i rektangulære stykker. (alt efter hvor store de skal være).
Jeg kan ikke finde en video på youtube, på den måde jeg folder dem på (fik desværre ikke filmet eller taget billeder af det). Men det er slet ikke svært, at folde dem (man skal bare ikke have for klodsede fingrer, da dejen er ret tynd). Her er et eksempel på hvordan de KAN foldes, bare drop det hvide de bruger…
De skal foldes så der er en lomme, hvor fyldet skal ned i og resten af dejen bruges så til at lukke den.
Læg dem på en bageplade (de må ikke ligge ovenpå hinanden)
Pensl dem med lidt olie
Efter 7-10 min. eller når de er lidt brune i siden, er de færdige
Wupti, så er der samosa!
Udover samosaerne lavede jeg en salat-dekoration – som faktisk slet ikke var helt dårlig, hvis jeg selv skal sige det 😉
Ingredienserne
Et lille blomkål
3-4 grønkåls stange
Lidt granatæble
Lidt gulerod
Lidt peberfrugt
Lidt majs
2 cherry-tomater
Fremgangsmåde
Skyld blomkålen og skær den i mindre stykker og læg dem ned i en mini-hakker (jeg bruger den som fulgte med min stavblender), så det bliver små stykker
Og fordel det i et fad, så det er nogenlunde fladt
Skriv i midten med granatæble-kerner “God Jul” eller hvad du nu har lyst til
Skyld derefter mini-hakkeren og læg stængerne fra grønkålen derned (skær dog den stive stang i midten af)
Læg grønkålen i siderne af fadet
Pynt det med små fine stykke af majs, peberfrugt og gulerødder
Læg to tomater i hver side af fadet
Så har du en flot ret til en hyggelig fællesspisning!
No Comments